Definition og operationalisering

Grønlands Statistik har valgt at overtage definitionen fra det danske ekspertudvalg om fattigdom. At være økonomisk udsat defineres derfor som en situation:

 

”Hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske. Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen”[1] .

 

Definitionen på økonomisk udsatte operationaliseres med udgangspunkt i den danske definition af fattigdomsgrænsen. Operationaliseringen adskiller sig dog fra den danske operationalisering pga. de analysedata, der er tilgængelige i Grønland, pga. forskelle i lovgivningen og for at gøre beregningerne enklere.

 

En økonomisk udsat i den grønlandske analyse skal således opfylde nedenstående kriterier:

 

·         Personen har haft en disponibel indkomst, der i tre på hinanden følgende år ligger under en kritisk indkomstgrænse.

·         Personen er ikke studerende på en kompetencegivende uddannelse over folkeskoleniveau eller i familie med en voksen, der er i gang med kompetencegivende uddannelse over folkeskoleniveau.[2]

·         Personen har ikke adresse på et alderdomshjem, plejehjem eller på en handicapinstitution.

 

Kriterierne uddybes herunder.

 

Indkomstbegreb

Grænsen for at være økonomisk udsat fastsættes ud fra den årlige disponible indkomst (dvs. indkomsten efter skat og inkl. sociale overførsler). Den disponible indkomst giver et mål for de forbrugsmuligheder, der er skabt inden for perioden.

 

Den disponible indkomst er imidlertid ikke fuldt dækkende ift. forbrugsmulighederne. Særligt i mindre samfund vurderes der at være en ikke uvæsentlig uformel økonomi primært i form af fiskeri og fangst til eget forbrug. Desuden tilbyder det offentlige en række støtteordninger, som har betydning for forbrugsmulighederne, men som ikke indregnes i den disponible indkomst. Det drejer sig fx om sociale fripladser i daginstitutioner og støtte til private boliger, som i modsætning til boligsikring til lejeboliger ikke medregnes i opgørelsen af den disponible indkomst.

 

De økonomisk dårligst stillede familier modtager i mange tilfælde hjælp i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. Forskellig administrations- og registreringspraksis i det offentlige ved hjælp i henhold til denne lov i samspil med betalingsstrømme mellem familien og det offentlige i forbindelse med daginstitution, renovation, underholdsbidrag mv. kan have betydning for den indkomst, der er registeret for den enkelte familie.

 

Offentlig hjælp ydes ofte som tilskud til betaling af husleje, el, vand og varme mv. Når prisen på disse ydelser ændres, påvirker det derfor størrelsen af modtagerens indkomst. I 2018 blev ensprissystemet på el og vand genindført, hvilket betyder at personer i flere byer efterfølgende har behov for mindre tilskud. 

 

Endelig kan betaling af underholdsbidrag for børn have betydning for levestandarden hos modtageren. Betaling af A-bidrag (underholdsbidrag) er som hovedregel ikke registeret i barnets indtægt og indgår således ikke i beregningen af familiens indkomst. Normalbidraget til et barn udgør 12.000 kr. om året.

 

Familier, husstande og ækvivalering

Indkomst skal ideelt set opgøres indenfor enheder, hvor personerne har fælles økonomi på de større udgiftsområder som husleje, vand, el, varme, forsikringer, mad mv.

 

Grønlands Statistik har udarbejdet en familiestatistik, hvor nogle husstande opdeles i flere familier afhængigt af slægtsrelationerne mellem husstandens medlemmer. Udgangspunktet for nærværende analyse er indkomster på familieniveau i modsætning til indkomststatistikken, der analyserer personer og husstande.

 

Enhver borger skal til Folkeregistret oplyse, hvor man har sin døgnhvile. Alligevel er befolkningens adresseoplysninger ikke en absolut og fejlfri størrelse.

 

Personernes indkomst tilknyttes den familie, de er tilknyttet ultimo året. Tidspunktet for familieopgørelsen kan påvirke analyseresultatet. Eksempelvis kan personer, der flytter hjemmefra i løbet af året eller bliver skilt, indgå i analysen med en lav indkomst som følge af ændringer i familieforhold, selv om personen i hovedparten af året har været del af en familie med høje indkomster.

 

Ved vurdering af indkomst tages der hensyn til størrelsen og sammensætningen af familien (ækvivaleret indkomst). Dette sker, dels fordi en familie har fælles økonomi, og dels fordi der er stordriftsfordele i husholdningen. Familiernes Indkomst ækvivaleres ligesom i indkomststatistikken efter OECDs standard.

 

Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en families samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler familiens sammensætning. Den første voksne person (person over 14 år[3]) i husstanden vægter 1. Øvrige voksne i familien vægter hver 0,5, mens alle børn hver især vægter 0,3.   Ækvivalensvægten for en given familie beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har en familie med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4. Er husstandens indkomst på 300.000 kr., vil ækvivalensindkomsten være 300.000 kr./2,4 = 125.000 kr., hvilket kan sammenlignes med indkomsten for en enlig voksen.

 

Kritisk indkomstgrænse

Den kritiske indkomstgrænse er i den danske analyse fastsat som 50 pct. af medianen for de disponible indkomster i befolkningen. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst.

 

For at en person betegnes som økonomisk dårligt stillet, skal indkomsten i tre på hinanden følgende år ligge under den kritiske indkomstgrænse for det pågældende år.

 

Grønland har en mere ulige fordeling af indkomster og en lavere gennemsnitsindkomst end Danmark, jf. indkomststatistikken[4]. Der kan derfor argumenteres for, at den grønlandske grænse skal fastsættes på et højere niveau end 50 pct. af medianindkomsten. På denne baggrund arbejdes der i det følgende med to forskellige grænser på henholdsvis 50 og 60 pct. af medianindkomsten.

 

I den grønlandske analyse beregnes medianindkomsten særskilt for det enkelte år, modsat den danske analyse som anvender et treårligt glidende gennemsnit af medianindkomsten for at udjævne udsving. Den grønlandske metode er valgt som forenkling af fremgangsmåden samt ud fra den vurdering, at et glidende gennemsnit ikke har en betydning for antallet af personer med lav indkomst over tid.

 

Oversigt 2.1
Medianindkomst (ækvivaleret indkomst) for analysepopulationen

	2014	2015	2016	2017	2018
	kr.
Ækvivaleret disponibel familieindkomst	137.220	144.413	151.744	153.067	157.271

Note: Angiver medianindkomsten i det sidste år af den 3-årige analyseperiode.

 

Formue

I den danske analyse betegnes personer med en formue på over 100.000 kr. (2010-niveau) ikke som fattige. Grønlands Statistik har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at indhente data, der med rimelighed kan give et retvisende billede af befolkningens formueforhold, hvorfor dette kriterie udgår i den grønlandske analyse. Udeladelse af kriteriet skønnes ikke at have den store betydning for analyseresultatet, da der formodentlig er få familier, der på samme tid har små indkomster og større formuer.

 

Beboere på institution

Beboere på alderdomshjem, plejehjem og handicapinstitutioner er primært alderspensionister og førtidspensionister. I lovgivningen er det bestemt, at der til pensionister på institution udbetales 20 pct. af pensionens grundbeløb, de såkaldte lommepenge, mens den resterende del tilbageholdes som betaling for opholdet.

 

Beboere på institution har således naturligt en lavere indkomst, idet de ikke betaler for kost og logi. I nærværende analyse er det derfor bestemt, at personer, der er eller har været placeret på institution i analyseperiodens slutåret, ikke indgår i analysepopulationen, hvorfra de økonomisk udsatte skal beregnes. Det samme gælder personer placeret på institutioner for børn og unge, hvor der også kan bo personer på over 18 år i forbindelse med udslusning eller mangel på alternative botilbud

 

Beboere på institution identificeres ud fra institutionernes adresse. Der kan konstateres tilfælde, hvor personer modtager lommepenge på en adresse, som ikke er institution. I disse tilfælde regnes personen som tilhørende den husstand, der deles adresse med.

 

Studerende

Personer under uddannelse udover folkeskoleniveau og personer i familie med voksne under uddannelse udover folkeskoleniveau, indgår ikke i analysepopulationen, hvorfra de økonomisk udsatte beregnes, uanset om de opfylder de øvrige kriterier. Denne afgrænsning er valgt, fordi den økonomiske situation anses som selvvalgt og ikke vedvarende.

 

En person regnes som studerende, hvis han/hun ved udgangen af analyseperioden er registeret i Grønlands Statistiks register over aktive studerende på ISCED-niveau 3 eller derover.

 

Børn under tre år

I sagens natur har personer, der ikke er fyldt tre år ved udgangen af en analyseperiode, ikke boet i Grønland i tre år.  Børn under tre år anses derfor kun som økonomisk udsatte, såfremt der er andre i familien, som opfylder kriterierne for at være økonomisk udsat.

 

Ikke-hjemmeboende børn

Hvis et barn ikke deler adresse med mindst en af forældrene regnes barnet for ikke-hjemmeboende. Ikke-hjemmeboende børn vil ofte være børn, der bor hos andre nære slægtninge, er i familiepleje, bor på social institution eller på kollegium. Børn der ikke bor hjemme pga. studier og børn på sociale institutioner udtages i de fleste tilfælde fra analysepopulationen pga. ovennævnte kriterier for studerende og beboere på sociale institutioner. De resterende ikke-hjemmeboende børn udtages ligeledes af analysepopulation, fordi det ikke anses for muligt at bedømme de økonomske levevilkår for denne gruppe af børn på baggrund af de oplysninger der i dag er tilgængelige i Grønlands Statistiks personregistre.

 

Analysepopulation

Et af de vigtigste mål med nærværende analyse er at følge udviklingen i andelen af økonomisk udsatte. Foruden at opgøre antallet af økonomisk udsatte er det derfor væsentligt at udpege analysepopulationen, som er den population antallet af økonomisk udsatte skal ses i forhold til, jf. oversigt 2.2.

 

Oversigt 2.2
Antal samt årsag til udelukkelse fra analysepopulationen,

	2014	2015	2016	2017	2018
Før udelukkelse ..............................	55.983	55.847	55.860	55.877	55.992
Udelukkelse af dem der ikke boede i Grønland hele året	1.785	1.833	2.019	1.873	1.950
Udelukkelse af dem der ikke boede i Grønland hele analyseperioden .............................	2.245	2.382	2.428	2.658	2.710
Udelukkelse af beboere på sociale institutioner ......	899	907	903	930	911
Udelukkelse af studerende og deres familier ........	4.560	4.696	4.485	4.549	4.739
Udelukkelse af personer på baser og stationer ......	100	80	76	71	77
Udelukkelse af ikke-hjemmeboende børn ...........	782	754	749	719	707
Udelukkelse af personer i familier uden indkomst .....	261	280	203	182	223
Analysepopulation ............................	45.351	44.915	44.997	44.895	44.675

 

Analysepopulationen omfatter som udgangspunkt alle personer, der har haft folkeregisteradresse i Grønland i hele analyseperioden samt børn under tre år, der har haft folkeregisteradresse i Grønland i hele deres levetid. Vurderingen af, hvorvidt en person lever op til ovennævnte bopælskriterium, sker udelukkende på baggrund af folkeregisteradressen pr. 31. december. Der tjekkes således ikke for, om personer har været fraflyttet Grønland i en periode mellem to årsskifter, eller om en person er født udenfor Grønland og efterfølgende er flyttet til Grønland inden 31. december

. Dog udtages personer, hvorom det er angivet at de ikke har været skattepligtige i Grønland hele året.

 

Udover personer, der ikke har haft fast bopæl i Grønland i analyseperioden, frasorteres personer, der ved udgangen af analyseperioden har adresse udenfor den kommunale inddeling, og personer indenfor kommunal inddeling der er ikke er registeret med adresse i en by, bygd eller på et fåreholdersted. Adressen kan eksempelvis være en station.

 

Desuden frasorteres ikke-danske statsborgere og personer født på Færøerne i familier, hvor der ikke er registeret indkomster eller hvor familiens indkomst er nul i det sidste år af analyseperioden. Sidstnævnte tjek laves for at identificere personer, der formodentlig er fraflyttet Grønland, men hvor der kan opstå forsinkelser med registeringen i folkeregisteret.

 

Endelige frasorteres personer på baggrund af ovennævnte kriterier vedrørende studerende, beboere på sociale institutioner og ikke-hjemmeboende børn med udgangspunkt i personens status ultimo analyseperioden.